Salatklubben er et fællesskab og en fordelsklub for alle. Også dig. Jeg er af den holdning, at vi danskere skal have mulighed for at lege med gode økologiske kvalitetsråvarer i hverdagen. For mig er det vigtigt, at vejen fra jord til bord er så enkel som muligt og samtidig forbundet med ærlighed, så vi bevarer fokus på de gode råvarer. Det handler om smag. Og om kærlighed til god mad.

Et medlemskab af Salatklubben skal være nemt og gennemsigtigt. Jeg køber alle mine varer hos danske importører, hvor sporbarhed, fødevaresikkerhed og kvalitet er i højsæde. Og alt er økologisk. Det eneste, vi tjener på i Salatklubben, er medlemsgebyret på kr. 75,-. Det giver dig mulighed for at købe til kostpriser. Og altid med fri fragt.
Jeg regner kostprisen på følgende måde:

Kostprisen:

  • prisen Salattøsen betaler hos den danske importør
  • evt. emballageafgift
  • evt. punktafgift
  • fragt til vores lager
  • forsendelsesemballage
  • estimeret fragt fra vores lager til dig
  • kreditkortgebyr
  • moms

Når året er omme, laves vi særskilt regnskab på vores medlemmers indkøb og leveringsomkostninger, og har Salatklubben på salattosen.dk en indtjening herudover, tilbagebetales beløbet til alle aktive medlemmer på det pågældende tidspunkt.

Du kan læse mere om medlemsbetingelser og principperne for Salatklubben i Medlemsbetingelser.

Velkommen i Salatklubben
Mette Løvbom

Derfor har jeg
stiftet Salatklubben