Medlemsbetingelser –

Velkommen til salatklubben på salattosen.dk – en fordelsklub for salattøser!

Generelle bestemmelser

Disse betingelser gælder for salatklubben på salattosen.dk, den abonnementsservice der tilbydes, samt de produkter du modtager i henhold til abonnementet. Betingelserne gælder for både enkeltstående produkter samt produkter der leveres i fast abonnement.

Når du køber eller ’subscriber’ til et salatklubben på salattosen.dk abonnement, accepterer du vilkårene og indvilliger i at være bundet af dem. Vi anbefaler at du gemmer en kopi af dette dokument.

Salatklubben på salattosen.dk abonnementsbetingelser er udarbejdet for at beskytte dig som forbruger, hvorfor det er vigtigt at du forstår alle detaljer. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os via mail på: kontakt@salattosen.dk

Salatklubben administreres af:

Salattøsen ApS, Vejlevej 159, 6000 Kolding. www.salattosen.dk

CVR.: 36730307. Telefon: 4126 4141. E-mail: kontakt@salattosen.dk

Formål

Salatklubben på salattosen.dk er en fordelsklub, som giver medlemmerne adgang til at handle særlige fødevarer, bøger og udstyr til Salattøsens kostpriser.

Salatklubben på salattosen.dk formål er at gøre unikke, spændende og økologiske produkter tilgængelige for alle, ikke kun de professionelle, og tilmed til Salattøsens kostpris. Salatklubben er ikke udviklet til professionelle aktører, og vi forbeholder os ret til at afvise ordrer med store partier af varer til umiddelbart videresalg eller professionel brug.

Salattøsen Mette Løvbom har specielt udvalgt alle fødevarer til Salatklubben på salattosen.dk i bedste Premium kvalitet.  Alle fødevarer er økologiske, de fleste er også RAW. Der er nemlig specielt fokus på at både velsmag og på at de gode næringsstoffer og enzymer i produkterne bliver bevaret bedst muligt.

Specifikke bestemmelser

  1. Medlemskab

1.1 Et medlemskab af salatklubben på salattosen.dk koster per 1. september 2017 DKK. 75,- inkl. moms per måned.

Du skal være over 18 år for at kunne oprette et abonnement. Er du under 18 år, skal vi have dine forældre eller værges samtykke.

1.2 Dit medlemskab fortsætter fra måned til måned, indtil det opsiges.

Medmindre du afmelder medlemskabet, inden den månedlige fornyelsesdato, giver du os tilladelse til at trække betaling for den følgende måneds medlemskab via den oplyste betalingsmåde (se “Afmelding” nedenfor).

Du skal have forbindelse til internettet og bruge en webbrowser til at besøge min hjemmeside www.salattosen.dk.

Her taster du ved indmeldelse en aktuel, gyldig og anerkendt betalingsmåde. Denne kan til enhver tid opdateres (“betalingsmåde”).

Du kan se nøjagtige oplysninger, om dit medlemskab, ved at om besøge salattosen.dk, logge ind og klikke på linket “Din konto”, som findes øverst på en hvilken som helst side på salattosen.dk, når du er logget ind.

1.3 Dit salatklub-medlemskab er personligt og giver ret til at købe op til dkk 5.000 til kostpris per måned.

1.4 Køb der andrager mere end DKK 5.000 pålægges et XL-fee på 5%, for den del der ligger over de DKK 5.000. Du er altid velkommen til at kontakte Salattøsen på e-mail – kontakt@salattosen.dk – såfremt du på forhånd ved at du har behov for at handle for mere end DKK 5.000 indenfor en måned.

1.5 Der kan, på udvalgte eksklusive produkter, forekomme et max antal på det enkelte produkt. Dette er udelukkende for at tilgodese flest mulige i vores salatklub. Samtidigt sikrer dette, at diverse firmaer ikke tømmer disse varer med henblik på videresalg.

1.6 Vi opfordrer til, at du samler dine indkøb. Salatklubben er et fællesskab, hvor det handler om at få adgang til kvalitetsråvarer til rimelige priser. Derfor er vi bevidste om at holde fragtudgifterne så meget nede som overhovedet muligt, så konceptet også er bæredygtigt. For alle. Ved køb i shoppen for under 100 kr. forbeholder vi os ret til at samle ordrerne op, således at vi minimerer fragtomkostningerne.

  1. Fakturering

2.1. Faktureringsperiode. Vi fakturerer dig for medlemsgebyret hver måned via din betalingsmåde på den kalenderdag, der svarer til startdatoen for betalingsmedlemskabet.

I visse tilfælde kan tidspunktet for faktureringen ændre sig, f.eks. hvis en betaling ikke kan afregnes, eller hvis betalingsmedlemskabet begyndte på en dato, som ikke findes i en given måned.

Gå til vores websted, ”salattosen.dk”, og klik på “Din konto”, hvor du kan finde din næste betalingsdato.

2.2. Betalingsmåder. Du kan ændre din betalingsmåde ved at gå til vores websted, ”salattosen.dk” og klikke på linket “Min konto”.

Hvis en betaling ikke kan afregnes, på grund af udløb af dit kreditkort, utilstrækkelige midler, manglende dækning, spærring af kort eller andet, og du ikke redigerer din betalingsmåde eller afmelder din konto, kan vi suspendere dit medlemskab af salatklubben, indtil vi har en gyldig betalingsmåde og indtil eventuelle restancer er betalt.

Du giver os tilladelse til at fortsætte med at fakturere betalingsmåden, med eventuelle opdateringer. Dette kan medføre, at dine faktureringsdatoer ændres.

For visse betalingsmåder kan udstederen af betalingsmåden afkræve dig et gebyr for udenlandske transaktioner eller andre gebyrer. Henvend dig til udstederen af betalingsmåden for yderligere information.

2.3. Afmelding. Du kan afmelde dit medlemskab når som helst.

Opsigelsesperioden er løbende måned + 30 dage og i denne periode kan du naturligvis fortsat handle til kostpris på salattosen.dk.

Vi yder ikke refusion såfremt du ikke har benyttet dit medlemskab.

For at afmelde medlemskabet skal du gå til “Min konto” og følge afmeldingsinstruktionerne.

Hvis du afmelder medlemskabet, lukkes din konto automatisk ved udgangen af den kommende måned. Hvis du tilmeldte dig salatklubben på salattosen.dk ved at bruge en konto hos en tredjepart som betalingsmåde, og du på et tidspunkt ønsker at afmelde salatklub-medlemskabet, herunder i løbet af en eventuel gratis prøveperiode, skal du muligvis gøre det gennem tredjeparten, f.eks. ved at gå til din konto hos tredjeparten og slå automatisk fornyelse fra eller afmelde salatklub-tjenesten gennem tredjeparten.

Du vil muligvis også kunne finde faktureringsoplysninger om dit salatklub-medlemskab ved at gå ind på din konto hos den pågældende tredjepart.

2.4. Pris- og abonnementsændringer. Vi kan fra tid til anden ændre vores abonnementer og prisen på dem. Dog vil prisændringer eller abonnementsændringer tidligst gælde for dig den løbende måned + 30 dage, efter du har fået besked via e-mail.

2.5 Fortrydelsesret

Som forbruger kan du lovligt ombestemme dig indenfor 14 dage fra den dag du har tegnet dit medlemskab af salatklubben på salattosen.dk. Send en mail til kontakt@salattosen.dk, så refunderer vi dit medlemskab.

Har du købt varer til kostpriser, som er omfattet af medlemsbetingelserne, indenfor fortrydelsesperioden, skal disse returneres i ubrudt emballage. Vi forbeholder os ret til at afvise en pakke, hvis varens emballage er brudt/ødelagt, og ikke kan genbruges. Returfragten betales af dig. Fødevarer er ikke omfattet af returretten.

Når eventuelle købte varer, i fortrydelsesperioden, er accepteret modtaget i hel og ubrudt stand, refunderes både medlemskab og varernes kostpris.

  1. Andet

3.1. Kostprisen udregnes således:

Prisen Salattøsen betaler hos vores leverandør

+ evt. emballageafgift

+ evt. punktafgifter

+ fragt til vores lager

+ forsendelsesemballage

+ estimeret fragt fra vores lager til salatklubbens medlemmer

+ kreditkortgebyr

+ moms

Altså ingen fortjeneste til en importør, grossist eller butik. Ligeledes betaler vores medlemmer derfor heller ikke løn eller andre udgifter forbundet med finde de rigtige produkter, og sikre de kommer sikkert til Danmark og videre ud til vores medlemmers adresser.

Salattøsen forbeholder sig retten til at forhandle op til op 5% kickback hos alle samarbejdspartnere. Kickbacken tilfalder Salattøsen ApS.

Når året er omme, så laves der særskilt regnskab på vore medlemmers indkøb og leveringsomkostninger, og har Salatklubben på salattosen.dk en indtjening herudover, tilbagebetales beløbet til alle aktive medlemmer på det tidspunkt.

Dette regnskab laves af et anerkendt dansk revisorselskab og bliver tilgængeligt for vore medlemmer.

3.2 Salattøsen overholder al relevant dansk lovgivning omkring salg og behandling af fødevarer.

3.3 Et medlemskab af salatklubben på salattosen.dk er kun til personligt brug. Bortset fra denne rettighed overdrager du ingen andre rettigheder, adkomster eller andele.

  1. Adgangskoder og kontoadgang

4.1. Det medlem, der oprettede sig som medlem af salatklubben på salattosen.dk er ansvarlig kontoejer.

Kontoejer vælger betalingsmåde bliver efterfølgende debiteret. Kontoejer har adgang til og kontrol over kontoen. For at bevare kontrollen over kontoen og undgå, at andre opnår adgang til den, bør kontoejeren ikke afsløre adgangskoden eller detaljer om betalingsmåden (f.eks. de sidste fire cifre på det anvendte kredit- eller debetkort), som er tilknyttet kontoen over for andre. Du er ansvarlig for at opdatere og sørge for nøjagtigheden af de oplysninger, du giver til os om din konto.

4.2. Kontoejer bør være varsom i forhold til beskeder, der beder om kreditkort- eller anden kontoinformation. Hvis du modtager sådanne beskeder, og du udleverer dine oplysninger, kan det resultere i identitetstyveri. Tilgå altid følsomme kontooplysninger ved at gå direkte til Salatklubben på salattosen.dk og ikke gennem et hyperlink i en e-mail eller anden elektronisk besked, heller ikke selvom den ser officiel ud.

Salattøsen kan til enhver tid opsige din konto eller sætte din konto i bero for at beskytte dig, Salattøsen eller vores partnere mod identitetstyveri eller anden svigagtig aktivitet.

  1. Gældende lov.

5.1 Vores medlemsbetingelser reguleres og fortolkes i henhold til dansk lovgivning. Disse betingelser vil ikke begrænse eventuelle forbrugerrettigheder, du måtte have i henhold til ufravigelige love i dit bopælsland.

  1. Kundesupport

6.1 Tøv aldrig med at skrive eller ringe til os. Salattøsen har et ønske og det er mange tusinde glade salattøser der får de bedste produkter til deres salater.

  1. Gyldighed

7.1 Hvis nogen bestemmelse eller bestemmelser i disse brugerbetingelser findes ugyldige, ulovlige eller uigennemførlige, skal de øvrige bestemmelser fortsat have fuld gyldighed.

  1. Ændringer i brugerbetingelserne

8.1 Salatklubben på salattosen.dk kan, fra tid til anden, ændre disse brugerbetingelser, herunder forhøje det månedlige medlemsgebyr. Vi giver dig besked mindst løbende måned + 30 dage før, de nye brugerbetingelser gælder for dig.

  1. Elektronisk kommunikation

9.1 Vi sender dig information om din konto (f.eks. betalingsgodkendelser, fakturaer, ændret adgangskode eller betalingsmåde, bekræftelsesbeskeder, meddelelser) udelukkende i elektronisk form, f.eks. via e-mails til den e-mailadresse, du oplyser ved tilmelding.

  1. Dine personlige oplysninger

For at du kan blive medlem af Salatklubben på salattosen.dk, skal du lade dig registrere med følgende personlige oplysninger:

– navn

– adresse

– telefonnummer

– e-mailadresse

– betalingskort

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger kun med det formål at kunne levere varen til dig og administrere og håndtere dit medlemsskab.

Medlemsoplysningerne registreres hos Salattosen.dk og opbevares så længe du er medlem og op til et år efter for at kunne håndtere evt. indsigelser, reklamationer m.v., hvorefter oplysningerne slettes.

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles, og hvorfor.

Betalingskortoplysninger opbevares krypteret ved højeste level af PCI DSS compliance standard.

Øvrige oplysninger som navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse sendes ikke krypteret.

Oplysningerne afgivet til Salatklubben på salattosen.dk videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Som registreret kontoejer hos Salatklubben på salattosen.dk har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Salatklubben på salattosen.dk der er dataansvarlig via e-mail: kontakt@salattosen.dk

  1. Oplysning om klagemuligheder

Du er altid velkommen til at kontakte os på mail eller telefon, hvis der er noget i forbindelse med dit medlemsskab du ikke er tilfreds med. Skriv til os på kontakt@salattosen.dk.

Som forbruger har du også altid mulighed for at indgive en klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os, til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse: kontakt@salattosen.dk

  1. Lovvalg og tvister

Disse vilkår og dit abonnement skal fortolkes og anvendes i overensstemmelse med dansk lovgivning. Eventuelle tvister i henhold til disse betingelser eller dit abonnement skal afgøres ved de danske civildomstole

Senest opdateret: 19. oktober 2017