Inspiration til Påskens grønne serveringer

oprettet d. under Basiskøkken

Inspiration til Påskens grønne serveringer

 

Inspiration til Påskens serveringer

I næste uge fejrer vi Påske 🐣 En højtid med hyggelige sammenkomster, frokost med familie og venner
- og for de heldige også lidt ferie. For mange betyder det også tilbagevendende traditioner
med tilberedning af bl.a. påskelam og en stribe grønne forårsserveringer. 

Mange familier holder også påskefrokoster med kolde fiske- og grøntsagsretter. I år skal jeg gå i
haven i Påsken og spise en god frokost med familien. Så det bliver primært det kolde bord,
jeg kommer til at nyde sammen med skønne salater, pestoer og lidt sylt. 
 
Jeg har samlet en stribe opskrifter, som måske kan inspirere dig i Påsken. Nogle af dem er populære
gengangere, men der er også et par nye 💚

Rigtig god Påske 🐥

Kærligst, Mette 

Asparges m/ sursød rabarber og svampe

En smuk og fyldig servering, der overrasker både ganen og gæsterne!
De sprøde asparges i selskab med en skøn rabarberdressing - toppet med ren umami i form af stegte svampe. 
Server den til ovnbagt laks, som en skøn frokostsalat eller som en forret. 
Du kan bruge alle typer af svampe, her har vi brugt bøgehatte. 

Se opskrift

 


Kurve m/ spidskål, æg,  asparges, avokado og laks

En smuk anretning, der har skabt glæde i mange familier. Jeg serverer den typisk 
til frokost, men den fungerer også sublimt som en forret.
Serveringen kan tages med på farten og anrettes på stedet.
Du kan sagtens forberede det hele i forvejen og portionsanrette, lige før I sætter jer til bords. 
Pynt med spiselige blomster - her stedmoderblomst. 

Se opskrift

 


Sprød frokostsalat m/ hvide asparges, ramsløg og rabarber

En simpel servering med hvide asparges, ramsløgsdressing, syltet rabarber og boghvede. 
Server den til bagt laks eller en langtidsstegt kylling. 
Eller portionsanret salaten Du kan også bruge ristede pinjekerner eller solsikkekerner
som knas.som en skøn forårs-forret.

Se opskrift

 

 

Rabarber kompot til lam, kylling eller oksesteg

Har du stadig rabarber på frost, skal du prøve vores skønne kompot. 
Den er perfekt som sideservering til stort set alle typer af kød. Betragt den som en luksus chutney
med både sødme og syrlighed. 
Kompotten holder sig på køl i op til en måned og kan sagtens fryses ned. 

Se opskrift

 

 

Coleslaw med et syrligt og sødt tvist - til påskelammet

En meget enkel og nem servering, som du kan lave af alle typer af kål.
Vi har brug savojkål, men salaten er også skøn med grønkål, hvidkål eller spidskål.
Eller en blanding af de tre. Dressingen er cremet med en kant af hvidløg, og
salaten er toppet med søde tørrede tranebær og brændte mandler.
En favorit til påskelammet. 

Se opskrift

 

 

Salaten til laks - varmtrøget, grillet eller graved

En meget anderledes men smuk asparges-salat m/æg og en grov vinaigrette. 
Vi har kogt de grønne asparges et minuts tid, så de stadig har bid. 
Den grove vinaigrette tilfører syrlighed og smag til serveringen - fuldendt af smilende æg på toppen.
Du kan også portionsanrette på små tallerkner ved hver enkelt kuvert. 

Se opskrift

 

 

Krydret salat til lam med tzatziki

Min favorit-salat til lam! Den er både krydret, sprød, syrlig og fyldt med smag.
Og fuldender middagen med en fed tzatziki som tilbehør.  
En tyrkisk inspireret salat med en tomatiseret hvidløgsdressing,
masser af persille og sprøde granatæbler på toppen. 
Vent med at samle salaten til lige før, I sætter jer til bords. Så holder den på smagen.

Se opskrift

 

 

Hjemmelavet kyllingsalat i kålkurve m/ knas

Hjemmelavet kyllingsalat er noget af det bedste. Her en version med sennepspulver, æble og glaskål. 
Du kan servere den på en planke som her eller som portionsanrettet.
Lav evt. ekstra af kyllingsalaten og server lidt mere ved siden af kurvene.
Top med brødchips eller crutoner.

Se opskrift

 

Ramsløgspesto - som dip, dressing eller marinade til dit påskelam

Ramløgene er her, tag i skoven og pluk en buket til den skønneste pesto.
I opskriften her bruger vi parmesanost som den 5. grundsmag umami.
Du kan sagtens lave en grøn version og så bruge stegte svampe, soltørret tomat eller miso som umami. 
Pestoen holder sig på køl 1-2 uger. Brug den som dip til frokosten,
som marinade til dit lam eller som dressing i salater. 

Se opskrift


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar