Vigtig information vedr. Corona til kursister

Oprettet d.

Opdateret 14. maj 2020

Kære kursist,

Grundet den nuværende situation omkring corona har SalatTøsen valgt at udskyde alle kurser i Kolding, Sorø, Brande, Aalborg og Skovlunde i tidsrummet 12. marts – 7. juni 2020. Alle kursister har fået direkte besked via mail sendt til den person, der har booket billetten i vores webshop. Vi får helt naturligt mange spørgsmål omkring den fremtidige håndtering af kurserne, nedenfor finder du svar på de mest stillede spørgsmål. Er du stadig i tvivl om lige præcis din situation, er du altid velkommen til at kontakte os på kontakt@salattonsen.dk. Da vi er mindre bemandet i kursusafdelingen lige nu pga. corona, kan vi være svære at træffe telefonisk. 

Derfor har vi valgt at udskyde kurserne

Den 6. marts blev vi som privat virksomhed pålagt af myndighederne at suspendere alle kurser frem til og med den 6. april. Den dato blev efterfølgende forlænget til og med den 10. maj. Myndighederne indførte altså allerede i marts et midlertidigt forbud mod at afholde og deltage i arrangementer med mere end 10 personer samlet, og efter nærmere dialog med myndighederne og flere offentlige instanser besluttede vi allerede i marts at udskyde kurserne med henblik på at afholde dem, lige så snart forbuddet ophører.

Hvad kommer der til at ske rent praktisk?

Alle kursister vil i løbet af maj og juni få tilsendt et tilgodebevis på et beløb svarende til den samlede pris på kursusbilletterne. Det er køberen af billetterne, der vil få tilsendt tilgodebeviset. Tilgodebeviset er gældende i 3 år og kan når som helst bruges til at booke nye kursusbilletter. På selve tilgodebeviset er anført en personlig kode, den skal indtastes i forbindelse med køb af nye kursusbilletter, så trækker webshoppen automatisk rabatten (det tilgodehavende) fra. Der vil være en detaljeret vejledning på selve tilgodebeviset. 

Vi har i skrivende stund 1.460 deltagere fordelt på 587 kunder, der skal have et tilgodebevis. Derfor håber vi meget på jeres forståelse for, at det kommer til at tage lidt tid rent administrativt at udstede tilgodebeviserne. Vi er også afhængige af myndighedernes retningslinjer på området, derfor kan vi først vende tilbage konkret med tilgodebevis og nye datoer, når der er 100% klare meldinger omkring både antal deltagere, plads pr. deltager, afstand og hygiejne. Vi har smurt ærmerne op og skal nok nå omkring jer alle, men det kommer til at tage tid. I kan hjælpe os med at holde øje med jeres indbakke og ikke mindst mailbakken for ”uønsket mail”, ”reklame” eller ”spam”. Det hænder af og til, at vores mails forvilder sig derhen.

Hvornår melder I nye datoer ud?

I det øjeblik myndighederne bevæger sig til næste stadie i selve åbningen af Danmark, og det bliver muligt igen at samles i større forsamlinger over 10 personer under forsvarlige forhold, jf. de retningslinjer myndighederne udstikker, vil vi udbyde en lang række kurser i byerne Kolding, Aalborg, Brande, Sorø og Skovlunde. Du får direkte besked, så du kan gå ind og booke nye kurser i webshoppen. Vi skal nok sørge for, at der er rigeligt med pladser.

Hvad hvis jeg bliver forhindret på de nye datoer?

Vi udbyder løbende kurser i de nævnte byer. Både til efterår og vinter - og igen en stribe nye kurser i foråret og sommeren 2021. Tilgodebeviset er gældende i 3 år. Der skulle altså være rig mulighed for at finde en dato, der passer. 

Hvornår vender I tilbage igen?

Udviklingen omkring corona former sig dag for dag. I skrivende stund afventer vi næste fase, så snart de nye retningslinjer er tilgængelige, og det igen bliver muligt at samles i større forsamlinger, vil vi skrive ud til jer. Lige så snart vi finder det forsvarligt at gennemføre - og det bliver muligt rent sikkerhedsmæssigt og ikke mindst pratisk (i henhold til afstand og m2 pr. deltager), udbyder vi en stribe nye kurser på alle de nævnte lokationer. 

Vi håber meget, at du har forståelse for den situation, vi som kursusvirksomhed er sat i. Vi brænder for at lave kurser og ikke mindst inspirere, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi savner savsmuldet i manegen og ikke mindst vores dejlige gæster i huset.

Vi glæder os til at vende tilbage. Indtil da. Pas nu godt på hinanden derude.

Kærligst,

Mette, Per og Thomas


Kommentar(er) 4

  • Lene pedersen
    Lene pedersen

    Hej, har 2 stk. Salatkursus “til gode “ i Sorø ... vil gerne meldes på d. 9-9 hos mettemarie’s køkken .. pft. Lene

    Svar

    • Thomas Holm Christensen
      Thomas Holm Christensen

      som kommentar til af Lene pedersen

      Hej Lene, Kurset skal bookes via hjemmesiden med din personlige rabatkode - de kan ikke bookes ved at skrive en kommentar til os. /Thomas

      Svar

  • Lone Sperup
    Lone Sperup

    Hej Der står på jeres hjemmeside, at alle kursister har fået direkte besked om udskydelser af kurserne. Jeg har dog ikke modtaget en sådan besked. Mit ordrenummer er 111094, kursus den 24.3.30. Jeg ser fremtid at høre fra jer. Venligst Lone Sperup

    Svar

    • Thomas Holm Christensen
      Thomas Holm Christensen

      som kommentar til af Lone Sperup

      Hej Lone, Prøv at kig i dit spam filter :) Kan se du har modtaget den. Alternativt skriv til kontakt@salattosen.dk, så hjælper de dig.

      Svar

Skriv din kommentar