Ingredienser

1-2 hele selleriknolde

3-4 fed hvidløg
3 spsk. æbleeddike
½ tsk. flydende honning
1 dl. god olivenolie
Salt

Lidt friskhakket persille
Friskkværnet peber

God til

Kylling

Fremgangsmåde

Bag hele selleriknolde i ovnen ca. 1½-2 timer ved 200 grader. Bag hvidløg med i 10 min. Tag det hele ud og lad det køle ned. Skær selleri midt over, fjern det yderste og skær i mindre tern.
Pres de bagte fed hvidløg ud i en skål og bland med æbleeddike, lidt salt og honning. Pisk det sammen 2-3 minutter. Hæld olivenolie i, mens du pisker. Start med en tynd stråle til dressingen sætter sig. Smag den til og krydr med salt. Der skal være smæk i den her dressing!
Vend selleri i dressing og anret. Drys friskhakket persille ud over og krydr godt med friskkværnet peber.

Bagt selleri er en fuldstændig overset lækkerbisken, den lækre knold gemmer på så meget sødme, smag og karakter og er her rammen om en supernem salat, der går godt til fjerkræ.