Ingredienser

4 gulerødder, gerne i flere farver
2 pastinakker
2 persillerødder
½ dl koldpresset olivenolie
1 bundt frisk timian
1 lille glas kapers
2 dl vindruekerneolie
1 spsk finthakket persille
havsalt og friskkværnet peber

Urte- & svampecreme
½ bundt bredbladet persille
2½ dl cremefraiche 18 %
2 spsk sherryeddike (eller hvid balsamico)
1 tsk svampepulver (se Tip herunder, eller køb det i større supermarkeder eller på nettet)
havsalt og friskkværnet peber

 

Kategori

Salat

Fremgangsmåde

Skræl rodfrugterne og del dem i to på langs. Pensl dem med olivenolie og læg dem på en bageplade med bagepapir. Vend timiankvistene med rødderne og krydr med havsalt og peber. Bag rodfrugterne i ovnen ved 200 grader i 20-25 minutter afhængig af tykkelse. De må godt stadig have lidt bid. Hak halvdelen af persillen fint.
Urte- & svampecreme
Rør cremefraiche sammen med sherryeddike og svampepulver. Hak persillen og vend den i cremen. Smag cremen til med sherryeddike og salt.Hæld væden fra kapersene og lad dem tørre på et stykke køkkenrulle. Varm vindruekerneolien i en lille gryde. Læg evt. en enkelt kapers i gryden – når den ’syder’, er olien varm. Hæld kapers i olien og fritér dem i ca. 5-7 minutter. Start med at tage en enkelt op efter 4 minutter og tjek, om den er knasende sprød. Tag dem alle op med en hulske og læg dem på køkkenrulle. Pluk persillen. Anret rodfrugterne på et aflangt fad med lidt svampecreme og pynt salaten med kapers og persille.

Tip: Lav dit eget svampepulver: Læg 75 g tørrede svampe i en lille minihakker og kør, til det bliver til pulver. Alternativt kan du male det i en kaffekværn. De fleste større supermarkeder har både tørrede svampe og svampepulver.