Spis fx salaten til lam.

Ingredienser

3 dl bulgur
1 portion granatæbledressing
1 porretop – det mørkegrønne
1 stort bundt mynte
1 stort bundt persille
1 granatæble

GRANATÆBLEDRESSING
1 dl granatæblesirup
1 spsk koncentreret tomatpuré
½ dl koldpresset olivenolie
saft af ½ citron
1 fed hvidløg
havsalt og friskkværnet peber

GRANATÆBLESIRUP
1 granatæble
100 g rørsukker

Kategori

Dressing

Kendetegn

De fyldige

God til

Lam

Fremgangsmåde

Kog bulguren i letsaltet vand efter anvisningen på posen og køl den ned.

Vend dressingen med bulguren.

Skær porretoppen i meget fine skiver.

Hak urterne og vend dem og porreskiverne med bulguren.

Del granatæblet i to og bank kernerne ud i en skål i vasken ved at slå frugten på ryggen med en grydeske.

Pynt salaten med granatæblekerner.

GRANATÆBLEDRESSING

Rør granatæblesirup, tomatpuré, olivenolie, citronsaft, presset hvidløg, salt og peber godt sammen.

GRANATÆBLESIRUP

Del granatæblet og pres saften ud i en skål med fingrene.

Bland granatæblesaft og sukker og lad det simre i en gryde i ca. 15 minutter, til det tykner. Pas på det ikke brænder på.

Tag det af og hæld det på et skoldet glas.

Det holder sig på køl i flere måneder.