Ingredienser

1 dl sesam
4-6 store pastinakker
Grovbladet persille
Rosiner
Peber

Dressing:
Saft af 2-3 lime
1-2 spsk. flydende honning
Salt

Fremgangsmåde

Med blot seks råvarer kan du lave den mest sprøde og aromatiske salat. Her har jeg brugt rå pastinak, lime, honning, rosiner, sesam og frisk persille. BUM, det kan næsten ikke være nemmere.

Start med at riste sesam på en tør pande, til de har taget farve og dufter (5-7. min på en hed pande). Tag dem af og køl ned.
Skræl pastinakker og riv dem groft i en spirelli-maskine (eller på et rivejern).
Bland en dressing af limesaft, flydende honning og lidt salt.
Hak lidt grovbladet persille (eller anden urt, brug hvad du har :-)). Vend pastinak med dressing, rosiner og sesam og kværn godt med sort peber i. Anret salat og drys lidt urter over.
Den skal spises med det samme, til gengæld smager den helt fantastisk. Jeg serverer lidt svinekød til, men du kan også sagtens sætte den sammen med en lys fisk eller kylling.