Ingredienser

1 grøn spidskål
20 grønne bønner
1 lille rødløg
75 g pinjekerner
1 dl hokkaido-dressing a la bearnaise (opskrift)

Kategori

Salat

Kendetegn

De lette

Fremgangsmåde

Skær bunden af spidskålen og del den i to. Skær kålen I grove strimler. Nip bønnerne og bring en gryde med saltet vand i kog. Læg bønnerne i det kogende vand og lad dem koge 4 minutter. Tag dem op og læg dem i iskoldt vand for at stoppe kogningen. Skær rødløget i fine tern. Rist pinjekernerne på en tør pande, til de tager farve og begynder at dufte. Du kan også sagtens bruge solsikkekerner i stedet. Vend spidskål, bønner og rødløg med hokkaido-dressingen og anret salaten på et fad. Drys pinjekernerne over salaten.