Beskrivelse
Varm ovnen op til 200 grader.
Skyl kartoflerne og lad den fine skræl sidde på. Snit dem på et mandolinjern eller med en skarp kniv i meget tynde skiver. Læg dem i en skål og vend dem med olivenolie, lidt salt og peber. Lav fire ”blomster” på en bageplade med bagepapir ved at lægge kartoffelskiverne ovenpå hinanden i en ring som en rose. Slut af med en skive på toppen.
Bag kartoflerne i ovnen i 15-20 minutter, til de er gyldne i kanten. Lad dem køle af.
Anret hver kartoffelblomst på en middagstallerken og placér en kugle citroncreme på toppen. Pynt med ærteskud og purløgsstrimler, som du drysser lidt tilfældigt over salaten. Krydr til sidst med lidt friskkværnet peber. Har du lidt citronskal til overs, kan du også drysse lidt over salaten til sidst.
CITRONCREME
Riv skallen af citronen på den fine side af et rivejern og pres saften af citronen.
Bland cremefraiche med citronskal og -saft og krydr med salt og peber. Pisk cremen i et par minutter med et piskeris, til den bliver let stiv. Cremen holder sig på køl i et par dage, men er bedst med det samme