Savoj-tzatziki kan nydes til alle former for lammeudskæringer, men den er også god til kalvekød

Savoj-tzatziki

Ingredienser

½ savojkål eller palmekål
1 dl mandler
1 dl tørrede tranebær
1 portion tzatzikidressing
1 håndfuld frisk mynte eller persille

Tzatziki-dressing
2 dl cremefraiche 38%
saft af 1 citron
1 stort fed hvidløg
flagesalt og friskkværnet peber

Forfatter Mette Løvbom Forberedelsestid 30 min Antal 4 per

Beskrivelse

Snit kålen i semi-tynde strimler, enten på et mandolinjern eller med en skarp kniv. 

Rist mandlerne på en varm, tør pande, til de får farve, og lad dem køle af. Hak dem groft.

Vend kålen i dressingen og masser den 5 minutter. Vend halvdelen af de tørrede tranebær heri.

Anret salaten på et fad og pynt med de sidste tranebær, de hakkede ristede mandler og friske hele mynteblade.

Tzatziki-dressing

Bland cremefraiche, citronsaft og finthakket hvidløg godt med salt og peber. Husk at smage til. Jeg vil ikke anbefale at skifte den fede cremefraiche ud med skyr eller et andet fedtfattigt surmælksprodukt – så bliver salaten for vandet.