Beskrivelse
Varm ovnen op til 200 grader.
Læg skiver af serranoskinke på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen i 10 minutter, til de er sprøde. Tag dem ud og læg dem på et stykke køkkenrulle.
Skræl rodfrugterne, skær dem i tern og vend dem i olivenolie og fintrevet citronskal og krydr med salt og peber. Bag dem i den varme ovn i 30 minutter, til de tager farve, men stadig har lidt bid.
Hak estragon, men gem lidt hele kviste til pynt.
Kog æggene i 7 minutter, så de bliver smilende. Køl dem ned, pil dem og del dem i halve.
Bræk skinken i grove stykker.
Anret de bagte rodfrugter på et aflangt fad eller på en pande og læg skinke over. Pynt med friske urter og de halve smilende æg og server cremen på salaten eller ved siden af.
DILDCREME
Hak dilden fint.
Bland cremefraiche, dild, salt og peber og smag cremen til. Den holder sig på køl i et par dage, men er bedst med det samme. Cremen holder sig på køl et par dage.