Beskrivelse
Hæld balsamico og alle julekrydderierne i en gryde og varm det hele op til kogepunktet. Sluk inden det koger! Lad det køle ned og lad det trække i køleskabet et par dage. Sigt væden fra, så har du 2½ dl færdig jule-balsamico. Læg sennep i et cylindrisk glas, hæld 1 dl af den færdige jule-balsamico og 3 dl olivenolie i glasset. Krydr med salt og peber. Blend dressingen, start med blenderen nederst i glasset ved sennep, lad blenderhoved blive i bunden, til du har fået fat i sennep og før den dernæst stille og roligt op til toppen og ned igen. Sæt dressingen på køl, den holder sig fint en måneds tid. Gem resten af jule-balsamico til nye dressinger henover vinteren.